Pressemeddelelse
Søndag den 1. december 2013
 
Venstre: Karin Riis-Jørgensen valgt som vicepræsident i ALDE - Det Europæiske Liberale Parti
 
Venstres Karin Riis-Jørgensen er i går blevet valgt til vicepræsident i ALDE – Det Europæiske Liberale Parti – på den årlige ALDE-kongres i London. Karin Riis-Jørgensen har i 15 år været medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og var desuden fra 2002-2009 næstformand i ALDEs gruppe i Europa-Parlamentet.
 
- Jeg glæder mig til igen at være en del af den europæiske liberale familie. Vi står over for et vigtigt valg til Europa-Parlamentet her til foråret, hvor jeg vil bruge min erfaring og mit engagement i kampen for at styrke de stemmer, som arbejder for et stærkt og velfungerende europæisk samarbejde. Det er helt afgørende for at sikre EU's fremtid, siger Karin Riis-Jørgensen.
 
Karin Riis-Jørgensens politiske fokusområder spænder vidt: fra konkurrence- og forbrugerpolitik til kvindehandel og de mere fundamentale rettigheder såsom privatlivets fred.
 
Om Karin Riis-Jørgensen:
 
- Valgt til Europa-Parlamentet for Venstre i 15 år fra 1994-2009. Genopstillede ikke i 2009.
 
- Næstformand i ALDEs gruppe i Europa-Parlamentet fra 2002-2009.
 
 
For yderligere information:
 
Vicepræsident i ALDE
 
Karin Riis-Jørgensen
 
Telefon: 40309816